Naturen som ramme for fællesskaber
Molsness er et oplagt sted til ophold, fordybelse og fælles oplevelser.
Vi tilbyder naturnære rammer for grupper, bosteder, virksomheder, foreninger og fællesskaber.
Her får I ro, plads og mulighed for at kombinere indendørs komfort med udendørs ophold.
Sammen kan vi skabe forløb og ophold, hvor naturen er det samlende omdrejningspunkt – uanset om I bidrager med indhold, eller om I søger en hel ramme, hvor både overnatning, faciliteter og naturoplevelser er tænkt med.
Det kan være naturterapi-forløb, meditationsdage, kreative workshops, gruppeophold eller længere retreats – altid tilpasset målgruppen og med fokus på tilgængelighed, ro og nærvær.
Muligheder for grupper, virksomheder og bosteder/tilbud
Bosteder og botilbud
Vi kan tilbyde jer:
- trygge naturoplevelser
- korte getaways
- støtte til mobilitet og struktur
- mulighed for individuel og fælles ro
Vi tilbyder rammer, hvor alle kan være med – alt efter behov og dagsform.
Virksomheder
Molsness er velegnet til:
- personaledage
- mental sundhed og trivsel
- naturbaseret ledelse
- workshops og teamforløb
- pauser væk fra hverdagen
Naturen skaber ro, nærvær og klarhed – ideel til udvikling og refleksion.
Foreninger, fællesskaber og grupper
Vi samarbejder med undervisere, terapeuter, kunstnere og frivillige om:
- meditationsaftener
- yoga- og naturforløb
- kreative workshops
- stilhedsretreats
- overnatning i naturen
Har du en idé til et særligt arrangement? Vi udvikler gerne et forløb sammen med dig.
Overnatning for grupper
Vi tilbyder:
- 3 indendørs værelser (i alt 8 sengepladser) plus 2-3 pladser i udestuen og luftmadrasser på gulv ved særlige situationer
- udendørs overnatning i hængekøjer, glampingtelt (28 m2) eller shelters (kommer i 2026)
- fælles adgang til indendørs faciliteter køkken, stue, udestue og badeværelse
Alt kan kombineres, så det passer til jeres behov. Der er større udendørs end indendørs overnatningskapacitet, men stadig mulighed for indendørs back-up med luftmadrasser m.v.
Kontakt os hvis I fx ønsker en løsning med overnatning og forplejning, samt medvirken i tilrettelæggelse af arrangementet.
Lad os planlægge jeres ophold
Kontakt os for en uforpligtende snak – vi finder en løsning ud fra jeres behov, mobilitet og ønsker.
Har I spørgsmål eller særlige behov?
Du er altid velkommen til at kontakte os – så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Vi har mange forskellige faciliteter og muligheder, derfor vil vi gerne i dialog med dig om:
- tilgængelighed
- særlige ønsker
- behov i forhold til ophold, arrangementer eller samarbejde
Hvorfor Molsness?
Vi ønsker at skabe et sted, hvor naturen er tilgængelig for flere — også for dem, der ofte bliver mødt af barrierer. Et sted hvor du kan mærke roen i skoven, høre havet, og komme helt ned i tempo.
Molsness er derfor mere end et opholdssted. Det er vores fælles vision om at gøre naturen tilgængelig, nærværende og meningsfuld — for alle.
