Glamping på Molsness
Gå offline og lad naturen fylde det hele i nogle døgn på Molsness – trygt og komfortabelt.
Hængekøje under nattehimlen
Få naturen helt tæt på med overnatninger i det fri – med adgang til indendørs komfort.
En uge med ro og oplevelser
Molsness ligger ved foden af vores smukke kuperede istidslandsskab, Mols Bjerge og er et godt udgangspunkt for natur- og kulturoplevelser i nærområdet.
Kombinér indendørs og udendørs overnatning for en komfortabel og ubrudt tæt kontakt med naturen på og tæt ved Molsness. Hele året.
Molsness er på en mission: Vi vil gøre naturoplevelser tilgængelige for alle
Hvad – ophold i og ved naturen gjort tilgængeligt med komfort og tryghed
Hvem – særligt fokus på handicappede, og generelt at gøre naturoplevelser tilgængelige
Hvor – Mols, i skoven, tæt på stranden (500 m) og i nærheden af Mols Bjerge (5 km)
Hvorfor – Vi har en dyb samhørighed med naturen, som kan berolige sindet og give ro i tankerne. Vi vil gerne gøre det tilgængeligt for alle, at opleve det
Hvordan – book et ophold på Molsness, så har du rammerne og mulighederne for at mærke naturen
Hvornår – nu og hele året rundt
Ophold, oplevelser og overnatning
Overnatning udendørs i fx hængekøje, shelter eller glampingtelt. Overnatning indendørs i et af de tre værelser. Fælles for alle overnatningsformer er indendørs faciliteter; køkken, badeværelse, stue og udestue.
Vi reducerer barrierer og skaber rammer der gør det muligt for alle at opleve naturen. Fx med gangbroen, som går gennem skoven ned til søen og giver adgang for kørestolsbrugere til udendørs overnatningsmuligheder og ophold i naturen.
Du kan downloade vores brochure lige her
Omgivelserne på Molsness
Mærk roen i skoven, ved søen og oplev dyrelivet helt tæt på. Stemningen på Molsness — solopgang og fuglesang. Du kan høre havet, som ligger 500 m herfra.
Molsness bor i hjertet af Mols Bjerge
Midt i det østjyske landskab gemmer sig Nationalpark Mols Bjerge – en naturskat med dramatiske bakker, oldtidsminder og et rigt dyreliv. Her mødes istidens vilde landskaber med idylliske kyststrækninger og en levende kultur.
Hvad kan du med Molsness i Mols Bjerge?
Med base på Molsness kan du nyde roen, naturen med skoven og havet, og tage på tur til fx spisesteder (se “Spisekammerruten”) eller nogle af de mange gratis oplevelser (se “Perler i Syddjurs”.
En anden mulighed er faciliteterne i Mols Bjerge, hvor der er flere handicapvenlige tiltag (se “Nationalpark Mols Bjerge – faciliteter for handicappede”).
Molsness vil prøve at guide dig til nogle af de lokale oplevelser, baseret på dine interesser og ønsker.
Spisekammerruten Djursland
Spisekammerruten er et nyt initiativ som gør det nemt at finde nogle af specialiteterne indenfor mad og drikke, samt spisesteder.
Det perfekte supplement til et ophold på Molsness – tag ud og nyd at godt måltid og køb nogle af de lokale specialiteter med tilbage og nyd dem på Molsness.
En af specialiteterne er is fra Isværk – Molsness sælger is fra Isværk, så det er nemt at få en god is.
Se mere her.
Perler i Syddjurs - gratis oplevelser året rundt
Perler i Syddjurs er en overskuelig oversigt over nogle af de gratis oplevelser, som du kan opleve i Syddjurs året rundt. Kortet blev udviklet af en række aktører, bl.a. Molsness, i vinteren 2024-2025 i et projekt af Syddjurs Kommune – “Skulder ved skulder” med fokus på dels samarbejde mellem aktører og dels at øge antallet af gæster i “skuldersæsonen” dvs. forår og efterår – og vinter.
Det er et kort som indikerer placeringen og opdeling i hhv. natur, kultur og børnevenlige oplevelser. Der er QR-koder som indeholder mere detaljeret information – og nogle af disse åbner en port til endnu flere oplevelser.
Oplevelse nr. 8 er Begtrupvig Strand, som ligger 500 m fra Molsness.
Se mere her: Syddjurs perler
Nationalpark Mols Bjerge - faciliteter for handicappede
Kontakt
Send en mail på: morten@molsness.dk
Eller ring på tlf.: +45 91 55 59 01
Adresse: Asylvej 19, 8420 Knebel
Følg os
