Oplev Molsness
Molsness er på en mission: Vi vil gøre naturoplevelser tilgængelige for alle
Her skaber vi rammer, hvor naturen er tæt, roen er dyb og barriererne er så små som muligt – både for kroppen og for tankerne.
Molsness er for dig, der gerne vil være i naturen, uden at blive gjort opmærksom på begrænsninger.
Vi arbejder løbende på at gøre alle vores naturoplevelser endnu mere tilgængelige.
Her kan du se, hvad der er muligt nu – og hvad der er på vej.
Oplevelser og aktiviteter hos Molsness
Strandkørestol
Stranden ligger kun 500 meter fra Molsness.
For gæster med mobilitetsudfordringer tilbyder vi:
strandkørestol – så du kan komme tæt på vandet
Vi har også en terrænkørestol – som gør det muligt for dig at bevæge dig over ujævnt terræn. Den er dog ikke køreklar for tiden.
Skovhaven
Processen med at etablere en skovhave på marken på den sydlige del af Molsness er startet med læhegn. Planen er bl.a. at dyrke flerårige grøntsager baseret på regenerative principper og permakultur.
Skoven på den nordlige del af Molsness – billeder – kan nydes bl.a. fra skovbadebroen.
Skovbadebroen
Gangbroen – skovbadebroen – gennem vores skov leder dig gennem skovens ro og helt tæt på oplevelsen af naturen.
Tre platforme – i skoven, i lysningen og ved søen – inviterer til ophold – måske i en hængekøje, hvor du kan nyde fuglesang, havets brusen i baggrunden, planterne og kigge op i trækronerne.
Arrangementer på Molsness
Du er velkommen til at henvende dig – mail, telefon eller bookngformular – hvis du har en idé til et arrangement. Det kan være med Molsness som vært eller et mere tæt samarbejde, hvor vi sammen skaber en god oplevelse for deltagerne.
Det kan være kreativitet i naturen, motion, meditation og meget mere. Det kan også være et firmaarrangement, coaching, terapi eller andet, hvor rammerne i naturen – udendørs overnatning, roen i skoven, gåtur ved vandet eller en tur i vildmarksbad – understøtter en god proces og oplevelse.
Alt har til fælles at det handler om tilgængelig natur, at være i naturen, at sanse og finde ro og inspiration.
Oplevelser der er på vej
Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores skønne sted på Mols, så du kan få flere tilgængelige naturoplevelser.
Følg med her i processen.
Vi arbejder i øjeblikket på at få etableret tilgængelige shelters til foråret 2026.



